​Gourmet spegepølser: Når du vil have lidt mere

Mere smag, mere spænding, mere varietet

Er der noget mere dansk end en krydret spegepølse?

Ja, nok er den i familie med den italienske salami, men dens blødere konsistens har gjort den til et velkendt produkt i de fleste danske madpakker. Den er lækker, nem og børnevenlig – og så kan man købe den overalt.

Nogen gange vil man dog gerne have lidt mere. Lidt mere smag, lidt mere spænding og lidt mere varietet.

Og den leverer vi.

Her hos Vibegaard sælger vi nemlig ikke mindre end 5 forskellige gourmet spegepølser. Du fortjener nemlig en rigtig delikatesse.

Så kom ned til vores gårdbutik lidt udenfor Skærbæk. Vi ligger kun en halv times kørsel fra både Ribe og Toftlund, men har glade kunder fra hele Jylland. Her tror vi nemlig på god kvalitet, god service – og gode pølser.

5 unikke spegepølser

Vi har gjort vores bedste for at lave spændende spegepølser af bedste kvalitet og har nu hele 5 gourmet spegepølser.

  • 3 lavet med en kombination af vores egne tørrede solbær, ribs og stikkelsbær. Disse spegepølser er desuden tilføjet frugtsirup af vores 3 hjemmeproducerede sirupper. Lyder sjovt. Smager lækkert.
  • ​1 lavet med tørrede tomater og løg. Et mere klassisk og traditionelt valg. Lad dig overraske over forskellen.
  • ​1 lavet med hjortekød. Findes der noget bedre kød i verdenen? Hvis der gør, har vi endnu ikke smagt det.​

Gårdbutikkens charme eller nutidens modernitet?

Er der noget mere charmerende end at handle i en rigtig gårdbutik?

Tja, måske at slippe for at køre 4 timer for at komme derhen.

Men bare rolig. Du kan også give os et opkald eller sende os en e-mail. Så sender vi med glæde et udvalg af vores unikke spegepølser. Du lever kun én gang. Hvorfor ikke prøve noget nyt?​